Vurdering af økonomien i markvanding

Resumé og konklusioner:
På ejendomme med markvandingsanlæg er der fortsat god økonomi i vandingen. Det er dog kun kartofler, der giver så stort et økonomisk merudbytte, at der er sikker betaling for de faste omkostninger til vandingsanlægget. Modelberegninger for vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, markært, vinterraps og majs viser, at det sandsynlige merudbytte for en vanding er stærkt afhængig af afgrødernes udviklingstrin, underskuddet på vandingstidspunktet og de efterfølgende vejrforhold.

Med lavere afgrødepriser på salgsafgrøder ændres økonomien i markvandingen og mange kan derfor være i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er rentabelt at vande. I nedenstående tabel er vist den generelle økonomi i markvanding.

 

Mer-udbytte

Enhed

Produkt pris

Mer-indtægt kr. pr. ha

Meromk. excl vanding

Antal vandinger pr. ha

mm vand

Vandings-omk. kr. pr. ha

Netto-resultat kr. pr. ha

Vårbyg

16,4

hkg

150

2.460

100

2

70

1.430

1030

Vinterhvede

29,2

hkg

150

4.380

100

3

107

1.653

2727

Vårraps

4,8

hkg

220

1.056

100

3

93

1.597

-524

Vinterraps

14,2

hkg

220

3.124

100

4

140

1.860

1.264

Ærter

13,2

hkg

220

2.904

200

2

75

1.450

1.499

Spisekartofler

118

hkg

75

8850

600

3

11

1.269

7.581

Industrikartofler

106

hkg

50

5.300

600

4

126

1.804

3.496

Foderroer

54,5

hkg

65

3.543

600

2

70

1.430

2.113

Græs

24,5

a.e.

120

2.940

300

4

120

1.780

1.160

Kløvergræs

17,2

a.e.

120

2.046

300

4

140

1.860

204

Majs

26,8

a.e.

120

3.216

200

2

65

1.410

1.806

Kilde: Håndbog for driftsplanlægning

Faste omkostninger

1.000

kr. pr. ha

Pr. vanding

75

kr. pr. gang

Pr. mm

4

kr. pr. mm (2,5 kr. til energi)

Merudbytterne er gennemsnitsresultater fra vandingsforsøg. Forsøgene er ikke gennemført i de samme år, hvorfor tabellen ikke kan bruges til direkte at sammenligne afgrødernes tørkefølsomhed.

Som det fremgår, er det kun i kartofler, der er en væsentlig forbedring af økonomien, når de faste omkostninger til forrentning og afskrivning af vandingsanlæg skal betales. På ejendomme hvor man har vandingsanlæg, kan man ved vurderingen af økonomien i vandingen i første omgang se bort fra de faste omkostninger på 1.000 kr. pr. hektar. Selv med lave afgrødepriser er der derfor fortsat ofte god økonomi i markvanding, men det forudsætter at vandingen styres rigtigt.

På ejendomme med markvandingsanlæg er det derfor mere et spørgsmål om at kunne vurdere, hvilket økonomisk resultat man vil få ved at vande en given afgrøde på et givet tidspunkt. Får man dækket omkostningerne til strøm og arbejde?

Vurdering af økonomien i fem forskellige afgrøder
Det har været muligt via de gennemførte vandingsforsøg, at opstille en model for hvilket merudbytte man i forskellige situationer kan opnå ved vanding. Denne model blev indbygget i PC-programmet Markvand. Dette program har været anvendt til at vurdere økonomien i vanding af vinterhvede, vinterbyg, vårbyg, vinterraps og ærter på forskellige tidspunkter.

Vejrforholdene efter vandingstidspunktet er helt afgørende for det økonomiske merudbytte, der er udsigt til ved en vanding. Nedbørs- og fordampningsprognoserne, der indgår som et led i Vandregnskab, skal altså udnyttes mest muligt i planlægningen.

I tabel 2 og 3 er vist det merudbytte, som modellen har beregnet for de fem afgrøder på forskellige tidspunkter i væskstsæsonen. Udgangspunktet er et underskud på henholdsvis 25 mm og 35 mm. Modellen har forudsagt merudbyttet ved en fordampningsprognose på henholdsvis 4,5 mm pr. dag og 2,5 mm pr. dag og ingen udsigt til regn. I tabellen er merudbytter mindre end 0,3 hkg. pr. ha udeladt.

Tabel 2. Sandsynligt merudbytte ved vanding ved 25 mm underskud på forskellige tidspunkter

Tidpunkt

Beg. maj

Slut maj

Start juni

Midt juni

Start juli

Midt juli

Slut juli

Fordampnings-prognose mm/dag

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

Vinterhvede

0,9

5,0

1,8

6,1

1,5

5,1

0,8

4,9

*

3,9

*

3,5

 

1,8

Vinterbyg

0,7

4,7

1,6

6,7

1,5

5,3

*

1,0

*

*

*

*

*

*

Vårbyg

*

*

0,4

1,3

0,5

2,1

*

3,2

*

2,6

*

2,0

*

*

Markært

*

*

0,9

5,3

0,8

3,2

*

2,0

*

0,6

*

*

*

*

Vinterraps

*

0,6

0,4

1,9

0,8

2,1

*

2,1

*

1,2

*

*

*

*

Tabel 3. Sandsynligt merudbytte ved vanding ved 35 mm underskud på forskellige tidspunkter

Tidpunkt

Beg. maj

Slut maj

Start juni

Midt juni

Start juli

Midt juli

Slut juli

Fordampnings-prognose mm/dag

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

2,5

4,5

Vinterhvede

3,1

9,3

2,4

8,0

3,0

8,3

3,7

8,2

3,5

7,8

2,0

5,5

2,0

5,5

Vinterbyg

3,5

9,4

2,8

9,4

2,5

8,2

0,6

1,7

*

*

*

*

*

*

Vårbyg

*

*

0,8

2,0

1,5

3,9

2,1

6,0

1,8

4,7

1,2

3,4

*

*

Markært

*

*

1,5

5,0

1,6

5,9

1,4

4,2

0,5

1,3

*

*

*

*

Vinterraps

0,5

1,3

0,8

2,7

1,0

3,3

1,3

3,3

0,9

2,8

*

*

*

*

Vinterhvede: gulmoden ca. 1 august.
Vinterbyg: gulmoden begyndelsen af juli.
Vårbyg: gulmoden slutningen af juli.
Markært: i begyndende blomst slutningen af maj, slut på blomstring midt juni og bælge brunlige slut juli.
Vinterraps: i begyndende blomst i begyndelsen af maj, slut på blomstring i slutningen af maj og skulper med begyndende gulfarvning i starten af juli.

De beregnede merudbytter skal tages som en vejledning for, hvornår vanding kan betale sig. I tabellerne er de tidspunkter hvor vanding er rentabel (dækning for variabel omkostninger ca. 200 kr./ha) markeret med fed.

Man skal gøre sig klart, at man ikke kan vente med at vande alle marker, indtil der er et erkendt behov. Ellers får man kun vandet ét træk optimalt, men tabellen kan give grundlag for følgende tommelfingerregler for, hvornår man får betalt omkostningerne til vanding.

Vinterhvede:
Vinterhvede er den afgrøde, der betaler bedst for vanding. Allerede fra begyndelsen af maj og helt indtil begyndende gulmodning betaler vinterhveden for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Omkring blomstringen betaler vinterhveden også for vanding, hvis underskuddet er over 35 mm, og der er udsigt til moderat fordampning

Vinterbyg:
Fra begyndelsen af maj og indtil begyndelsen af juni betaler vinterbyg godt for vanding, hvis der er udsigt til fortsat tørt vejr. Fra midten af juni er økonomien i vanding af vinterbyg tvivlsom.

Vårbyg:
Under normale forhold vil selv ret store nedbørsunderskud i maj ikke give rentabilitet i vandingen. Den bedste økonomi ved vanding af vårbyg er i midt i juni ved skridningen, men allerede fra begyndelsen af juni og helt hen til midt i juli kan vårbyg give rentable merudbytter ved vandingen.

Markært:
Under meget tørre forhold vil markært give rentable merudbytter ved vanding fra begyndende blomstring og hen til 2-3 uger efter afsluttet blomstring. Vanding før blomstring er normalt ikke rentabel

Vinterraps:
Vanding i vinterraps giver de største merudbytter når skulperne dannes. Det vil sige efter begyndt blomstring, og hen til de første skulper begynder at gulnes.

Bemærk at ovenstående anbefalinger bygger på beregnede merudbytter ved et konstateret underskud på forskellige tidspunkter, idet det er forudsat, at afgrøden indtil tidspunktet ikke har lidt væsentligt af tørkestress. I ekstremt tørre år kan ovenstående anbefalinger derfor ikke bruges, da afgrøderne vil nå visnegrænsen inden de beskrevne udviklingstrin nås.

Anbefalingerne kan især bruges i år, hvor nedbørsunderskuddet varierer som følge af jævnlige byger.